Udlejer holder ikke flyttesyn: Lejer får 33.000 kr. tilbage
Juli 2018
Udlejer holder ikke flyttesyn: Lejer får 33.000 kr. tilbage
Lejer Kim kontakter Lejernes Retshjælp i forbindelse med en fraflytningssag. Kims udlejer stiller krav til istandsættelsen af lejeboligen efter, at Kim er flyttet.
Lejernes Retshjælp forsøger at mægle i sagen, men det er ikke muligt for os at nå til enighed med udlejeren. Derfor bringer vi sagen for Aarhus Huslejenævn, der kommer frem til, at Kim skal have hele sit depositum på 33.000 kr. tilbage. Det sker, da udlejer ikke har afholdt det lovpligtige flyttesyn, jf. lejelovens § 98.