Udlejer ville ikke tilbagebetale depositum: Lejer får medhold
Maj 2018
Udlejer vil ikke tilbagebetale depositum: Lejer får medhold
Gry kontakter Lejernes Retshjælp, da hendes udlejer nægter at tilbagebetale hendes depositum, efter at hun er flyttet fra sin lejebolig.
I fraflytningsrapporten har udlejer krævet, at kogepladen i køkkenet skal udbedres, og efter det kommer der også krav om, at der er fejl og mangler på flere møbler i lejemålet. Han påstår, at det er fejl, der ikke vil kunne ses ved sædvanlig agtpågivenhed, og at han derfor ikke har nået at få dem med i rapporten fra fraflytningen.
Lejernes Retshjælp indbringer sagen for Esbjerg Huslejenævn, der selvfølgelig ikke kan give udlejer ret til at kræve, at diverse møbler skal udbedres, da kravene er faldet efter rapporten er lavet. Dog får han medhold i, at kogepladen skal laves, og Gry skal derfor kun hæfte for den og får resten af sit depositum tilbage.