Lejer får tilbagebetalt depositum på 6.200 kr.
December 2018
Lejer får tilbagebetalt depositum på 6.200 kr.
Lejer Poul kontakter Lejernes Retshjælp vedrørende en fraflytningssag i Nordjylland.
Pouls udlejer har anvendt en forkert udgave af lejekontrakten, der ikke var autoriseret, da Poul og udlejer underskrev kontrakten. Det betyder, at den indvendige vedligeholdelse ikke er Pouls ansvar, men at det er udlejers forpligtelse.
Af denne grund finder Frederikshavn Huslejenævn, at lejer ikke kan forpligtes at betale for maling af lejemålet, da den indvendige vedligeholdelse tilfalder udlejer. Derfor får Poul 6.200 kr. tilbage i depositum.
Lejer skal heller ikke betale for rengøring, da det indsendte billedemateriale beviser, at Poul har gjort rent ved fraflytning.
Udlejer har derudover taget 500 kr. i timen for sit eget arbejde, og dette beløb nedsætter Huslejenævnet til 200 kr. i timen.